Særudstilling

Vikingernes By

Vikingernes By viser fund fra den store udgravning i Ribe 2017-2018.

I 2017-2018 gennemførte Sydvestjyske Museer sammen med forskere fra Aarhus Universitet og støttet af Carlsbergfondet en stor udgravning i hjertet af ”emporiet” – dvs. handelspladsen i Ribe fra 700- og 800-tallet. Den viste at historien om Skandinaviens ældste handelsby skal ændres.

Udgravningen gav for første gang mulighed for at afdække et stort område af byens dybeste lag med masser af fund. Det var også første gang arkæologerne fik chancen for at udnytte en række nye naturvidenskabelige metoder. Udgravningen gav mange fantastiske fund men også ny viden, der har givet os en ny historie om Ribes tidligste historie og om vikingetidens begyndelse.

Se de nye fund, få den nye historie og lyt med, når forskerne selv fortælle om de metoder, der har forandret fortællingen om Skandinaviens ældste handelsby.

Udstillingen er støttet af Carlsbergfondet og bygger på forskningsresultater fra projektet Northern Emporium.

Billedet herover viser en rest af Danmarks ældst kendte strengeinstrument. Det har vi døbt Ribe-lyren. Oplev en rekonstrueret version af hele instrumentet i udstillingen.

Historien om amuletterne

Arkæologerne fandt en masse støbeforme i stumper og stykker. Ved hjælp af 3D-scanninger har vi genskabt motiverne. Og nogle af figurerne har vi fået fremstillet i stor størrelse.

Pileflettede huse

Udstillingen er bygget op om fem huse i pileflet, for det har nu vist sig at de handlende på markedspladsen boede i huse og ikke blot i telte som hidtil antaget.

Vikingernes By udspringer af forskningsprojektet

Northern Emporium

I projektbeskrivelsen stod blandt andet

“Projektets formål er at udforske centrale spørgsmål omkring nordens ældste urbanisering og overgangen til et maritimt baseret netværkssamfund i vikingetiden ved at frembringe nyt, afgørende forbedret kildemateriale og publicere nye, stærkt underbyggede analyser med udgangspunkt i en totaludgravning af min. 100 kvm. kulturlag i en central del af det ældste Ribe.

Projektet vil belyse den tidlige bydannelses sociale netværk samt betydningen af tidens begivenheder og konflikter.
Udgravningen skal dække 1-2 bygrunde i fuld udstrækning, for at kunne belyse spørgsmål om bebyggelsens karakter og udvikling, som tidligere undersøgelser ikke har kunnet besvare.
Metodisk skal udgravningerne bygge på en kombination af konsekvent stratigrafiske udgravning og dynamisk integration af naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder (bl.a. geofysisk prospektion, geokemiske elementanalyser og mikromorfologi) i udgravningsprocessen for at give en kvalitativt ny viden om kulturhistoriske helheder og grundspørgsmål.
Udgravningens dokumentation søger at videreudvikle de dynamiske digitale metoder og on site håndteringen.

Hvorfor
Ribe gemmer en af de vigtigste arkæologiske kilder til Europas historie imellem folkevandringstiden og middelalderen.
Som Danmarks tidligste by var den et knudepunkt for maritime netværk, der knyttede verden sammen på nye måder på tærsklen til vikingetidens maritime ekspansion.
Det ældste Ribes arkæologi er exceptionelt velbevaret, men trues nu af nedbrydning, og har siden 1970’erne kun været genstand for små nødudgravninger.
Dette projekt skal sikre udforskningen af en af Danmarks mest enestående stykker arkæologiske kulturarv.

Hvordan
Projektet skal komplementere Danmarks Grundforskningsfonds nystartede Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) som løftestang for en ny, tværvidenskabelig tilgang til arkæologisk udgravning i byers kulturlag.
Dette vil ske gennem udvikling og praktisk implementering af High Definition feltmetoder med inddragelse af geokemisk elementanalyse, mikromorfologi og dynamiske, elektroniske dokumentationsmetoder i udgravningsprocessen.

Hvad
Nordeuropas urbanisering og udviklingen af kommercielle handelsnetværk er et omdrejningspunkt for forståelse af betydningen af ressourcer og deres fordeling i historien.
Udgravningen af det ældste Ribe kan bringe afgørende ny, præcis viden om de processer og ’drivers’, der katalyserede udviklingen af specialiseret produktion, markedsudveksling, maritim udveksling og globaliseret ressourceudnyttelse i historisk perspektiv.

De fem spørgsmål

Projektets kulturhistoriske problemstilling kan sammenfattes i fem spørgsmål om det ældste Ribes urbane udvikling, der danner udgangspunkt for fem work packages i projektet:

1. Hvordan opstod Ribe?
Mikromorfologi, jordkemiske og miljøarkæologiske undersøgelser skal vise, om de ældste aktivitetslag har karakter af sæsonaktivitet eller permanent bebyggelse, og hvor længe der gik, inden stedet fremstod som en bylignende bebyggelse. Tidligere forskning påviser en aktivitetsfase inden udlægning af parceller, men fasens længde og karakter er ukendt.

2. Var det ældste Ribe en tæt bebyggelse?
Fladeafdækning af to parceller og dele af den tilstødende hovedgade skal vise, hvilke bygninger der karakteriser de ældste faser. Tidligere forskning har antaget et åbent, markedslignende rum med små, fritstående bygninger, mens en nybearbejdning af ældre udgravninger har argumenteret for en tæt bebyggelse af beboelseshuse (Croix 2015).

3. Hvem var nordens første byboer?
Kontekstuel analyse af aktivitetsspor, bl.a. relationen mellem hushold og håndværk og mellem forskellige specialiserede håndværk, skal vise hvilke identiteter og kulturelle og økonomiske relationer der kendetegner bebyggelsen. Spørgsmålet gælder bl.a. relationen mellem tilrejsende og lokale og mellem frie og ufrie aktører.

4. Hvilke begivenheder påvirkede Ribe?
Stratigrafiens muligheder skal udnyttes til at give en sammenhængende analyse af forandringer i kulturlagene (gulve, værksteder, brand- og ødelæggelseslag, vækstlag, opfyldslag af gødning) og genstandsfund (vekslende frekvens af håndværk; nye importmønstre, f.eks. ankomsten af perler fra den islamiske verden kort før 800).
Kan forandringer forbindes med historiske fænomener som karolingernes sakserkrige eller vikingetidens plyndringer?

5. Hvor længe bestod Ribe som emporium?
Pladsens yngre lag er mindre velbevarede, og det har affødt et stort spørgsmål om byens udvikling: ophører aktiviteten i Ribe omkring år 860 (Feveile 2012, 120), eller fortsætter den væsentligt længere (Jensen 2013, 22)? Dendrokronologi, baeyesiansk modelleret AMS C14 datering og tefrokronologi (se beskrivelse af forskergruppen) skal give en forbedret kronologi for Ribes forandring efter midten af 800-tallet.