12/5 - 1/7

Tilbring en hyggelig dag i Ribe med en lækker frokost og et museumsbesøg.

Genåbningspakken består af et besøg hos os, hos Jacob A. Riis Museum eller hos HEX! Museum of Witch Hunt, og en lækker frokost på caféen Quedens Gaard, der ligger i hjertet af Ribe.
Frokosten består af enten en burger med oksekød eller en luksusrejemad.
Afslut med en kop kaffe eller te.
Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil begynde eller slutte med frokost.

Pris: 210,- pr person
(normalpris op til 269,-)

Sådan bestiller du:
Send en sms med antal og dato og museets navn til vores eventkoordinator Mathias Poulsen på tlf. 2932 4960.
Når bestillingen er modtaget, sender han dig et nummer til MobilePay, som beløbet skal betales til.
Når du kommer til museet og cafeen, skal du blot oplyse dit navn.

Er du nødt til at aflyse, kan du kontakte Mathias.

Jacob A. Riis Museum
Sortebrødregade 1, 6760 Ribe

Jacob. A. Riis var en af de mest indflydelsesrige journalister og sociale reformatorer i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Han dokumenterede og hjalp med at forbedre levevilkårene for millioner af fattige immigranter i New York.

Sydvestjyske Museer skabt et spændende museum i Riis’ fødeby – i selve det hus, hvor han voksede op – som hylder Riis’ liv og arven efter ham og samtidig udforsker de temaer, som han blev berømt for at skrive om og fotografere – immigration, fattigdom, uddannelse og sociale reformer.

Jacob A. Riis Museums hjemmeside


HEX! Museum of Witch Hunt

Museet fortæller den uhyggelige historie om heksefrygten, som for alvor ramte Danmark og Europa i 15- og 1600-tallet. Den førte til hekseprocesserne, der fik grusomme konsekvenser. Ribe stod i hjertet af de danske hekseprocesser, og Danmarks mest berømte sag udspillede sig i gaderne omkring HEX! Museum of Witch Hunt: Sagen mod skrædderkonen Maren Spliids, som blev brændt på bålet i 1641. Nogle af bygningerne står der endnu og skaber en autentisk ramme om museets gribende fortælling.

Museet er ikke egnet til mindre børn.

HEX! Museum of Witch Hunts hjemmeside

 

Cafe Quedens
Overdammen 10, 6760 Ribe

Her byder Lise Frederiksen velkommen i en charmerende café, hvor der serveres alt fra kaffe og kage via sandwichs og burgere til spændende frokost- og middagsretter alt efter tid på dagen, årstiden og kundens behov.
Om sommeren kan køkkenets lækre frembringelser nydes både på fortovs­cafeen, i den unikke gård eller i den tilstødende, charmerende rosenhave.

Cafe Quedens hjemmeside