af Stephen Demény

I Ribes lange byliv er de grueligste begivenheder hændt. Tag med på GhostWalk eller vandretur til Galgebakken og hør.

Trænger I til at blive kølet lidt ned efter en varm sommerdag i Ribe og omegn, så har Sydvestjyske Museer lige opskriften.

For igen i år kan I i juli og august komme på GhostWalk eller tur til Galgebakken i plantagen i selskab med en af de uhyre vidende og rigtig gode fortællere i korpset af Ribe Guider.

Og hvad I får at høre og se på de onsdage og torsdage, I kan komme med guiderne, mens sommersolen synker, og mørket kryber frem, kan få det til at isne i jer.

Rigeligt med rædsler

- Det, vi vil give publikum, er oplevelsen af mangfoldigheden i Ribes historie, sammenfatter guidernes nestor, 83-årige Richard Kværnø, der siden 1991 har berettet for turister og andet godtfolk.

Og mangfoldigheden gælder så sandelig også begivenheder af den uhyggelige, ja ligefrem skrækindjagende, makabre slags, som nok kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv den luneste sommeraften.

Måske Richard Kværnø vil give eksempler på de historier, deltagerne kan få at høre?

Blev kongen myrdet?

Hele to danske konger ligger begravet i Ribe Domkirke, nemlig Erik 2. (cirka 1090-1137), kendt som Erik Emune, og Christoffer 1., som af gode grunde er den, Richard Kværnø på GhostWalk fortæller mest om.

Christoffer blev født i Ribe i 1219 og døde også i domkirkebyen den 29. maj 1259.

Og omstændighederne ved kong Christoffers død blev i samtiden betragtet som temmelig mistænkelige, omend politisk kaos og propaganda fra de stridende parter ofte gjorde sandheden overordentlig svær at få rede på.

Nå, som overleveringen vil vide, ragede Christoffer grundigt uklar med ærkebispen Jakob, da Christoffer ville have salvet, det vil sige udnævnt og velsignet, sin søn Erik som konge efter ham.

Ærkebispen huskede Christoffer på, at han selv var blevet valgt til konge i 1252, og Jakob ville ikke bestemt ikke være med til at indføre arvefølge.

Christoffer svarede igen med at kyle Jakob i fængsel, bisp eller ej.
Så måtte Christoffer til gengæld ikke gå til alters, som i datidens katolske Danmark havde megen mere betydning end som så.
‐ Men hvis kongen ville til alters, så kom kongen til alters, konstaterer Richard Kværnø.
Som rygterne dengang gik, hev den rasende konge abbed Arnfast ud af Ry Kloster og bragte ham til sit hof for at forrette altergang.

‐ Han var lydig, men ikke helt, for han fik puttet gift i altervinen, runder Richard Kværnø sit sammendrag af dén historie af.

Den Hvide Dame

Spøgelser har Ribe selvfølgelig nogle stykker af.
Ja, det siges der i hvert fald.

- Jeg bliver mange gange spurgt: “Møder vi et spøgelse? ” Jeg svarer, at jeg kan ikke love, at vi møder et spøgelse, men jeg kan heller ikke love, at vi ikke gør, siger Richard Kværnø.

- Jeg har aldrig selv set et spøgelse, men nogen har. For ikke længe siden. En “Hvid Dame”. En kvinde med kappe og en hætte, så man ikke kan se ansigtet. Hun går pludselig ved siden af manden, men ikke på samme vej. Hun går gennem husene, som om de ikke var der.

- Nu kan vi jo ikke fortælle hvad som helst. Der skal være et historisk belæg for det, og vi fandt en historie om en “hvid dame” i Ribe hos folkeminde-samleren Evald Tang Kristensen.

Evald Tang Kristensen, der blev født i januar 1843 i Nr. Bjert ved Kolding og døde 9. april 1929 i Mølholm, Vejle, havde ganske rigtigt optegnet, at en nyansat, purung vaske og stryge-pige på den daværende “Kaspers Gaard” i Ribe i den mørke nat blev skræmt fra vid og sans over pludselig at høre døren til sit sovekammer åbne, slå øjnene op - og se Den Hvide Dame!

Den stakkels pige trak skælvende tæppet op over hovedet, og hørte døren blive lukket til igen.

Til pigen lettelse var spøgelset væk.

Den næste dag slog hendes frue i tjenestestaben det hen med, at “det var blot katten”.
Men den unge pige gav sig ikke.

“Måske katten kan åbne døre, men den lukker dem ikke igen!” udbrød hun, selv om piger på den tid ikke sagde fruer imod ....

Som Richard Kværnø dog kan fortælle.

Og vi er slet ikke nået til Galgebakken, og hvordan man hængte dømte i jernkæder, fordi reb rådnede og blev opløst for hurtigt til, at ligenes budskab om, at forbrydelse betaler sig ikke, kunne trænge ordentligt igennem efter Riber Rets mening.

Men ved I hvad? Tag selv med og hør meget, meget mere ...

Sådan kommer I med

I juli og august er der GhostWalk på dansk og engelsk, og den 17. juli til den 14. august tilbydes også GhostWalk på tysk.

GhostWalk begynder klokken 21 hver onsdag aften ved Museet Ribes Vikinger.
Billetter købes på Museet Ribes Vikinger i museets åbningstid klokken 10-17.
Man kan også købe billetter inden afgang af guiderne - kontant eller via MobilPay.
Det bliver snart også muligt at købe billetter online. Hold øje med www.ribesvikinger.dk, hvor der også er masser af andet spændende indhold.

Prisen er 50 kroner for voksne, mens gyset er gratis for børn under 14 år sammen med voksne.
Det er desværre ikke muligt at forhåndsreservere billetter.

Større grupper bedes bestille deres egen GhostWalk via www.visitribe.dk eller ved at kontakte VisitRibe på info@visitribe.dk eller telefonnummer 7542 1500.

Turene til Galgebakken i plantagen, hvor også de forfærdende heksebrændinger fandt sted, afgår alle torsdage klokken 20 fra Ribe Campings reception, på Farupvej 2, og er på både engelsk og dansk.
Turene varer cirka halvanden time.
Billetter købes på stedet og koster 50 kroner for voksne, mens børn under 14 år sammen med voksne igen er så heldige at få fornøjelsen med gratis.