Ribe fyldes med familievenlig middelalderstemning, når håndværkere, gøglere og andet godtfolk samles til Ribes Middelalder Marked d. 10. og 11. juni begge dage kl. 10-16 – i museets baghave!

Der er oplevelser for hele familien på det festlige marked, hvor dygtige håndværkere viser deres færdigheder og handler med deres unikke middelaldervarer.
Specielle aktiviteter for børn vil forgå løbende, så der hele tiden er noget at se, høre, røre og gøre.
Og der bliver også mulighed for at købe middelalderinspireret mad, når sulten trænger sig på.
Markedet ligger centralt i Ribe tæt på Museet Ribes Vikinger, så det er nemt for markedsgæsterne at opleve flere aspekter af byens middelalderhistorie.


Bag Ribes Middelalder Marked står foreningen RMM (Ribes Middelaldermarked) og en stor gruppe frivillige ildsjæle, og på Museet Ribes Vikinger glæde vi os til endnu engang at byde alle markedets gæster og aktører velkommen.