20. oktober af Anne-Sofie Lundtofte

Alle borgere i Esbjerg Kommune inviteres til åbning af "Sydvestjyske Historier om Danmark" på Museet Ribes Vikinger.

Hør formand for Sydvestjyske Museer Jørgen Ulrik Jensen, der oprindeligt er fra Bramming-egnen, gøre sig overvejelser over "Den sydvestjyske folkesjæl".

Nyd forskellige musikalske indslag, få lidt godt til ganen fra mange perioder og bliv en del af historien.

Gennem ti nedslag giver udstillingen "Sydvestjyske Historier om Danmark"  lokale perspektiver på den stort anlagte DR1-serie "Historien om Danmark". 

Sted: Museet Ribes Vikinger, Odins Plads 1 lige overfor Ribe station
Tid: Fredag d. 3. november kl. 14-16