Læs op Kontakt Indeks
Indhold

Om Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger er en del af Sydvestjyske Museer. På Sydvestjyske Museers hjemmeside finder du informationer om bl.a. museets organisering, arbejdsområder og medarbejdere. 

Her på siden kan du læse mere om museets øvrige aktiviteter i Ribe. 

Quedens Gaard er et gavlhus fra 1583 - dog er forhuset fra 1700-tallet. Indeholder interiørs og byens historie i 1800 og 1900-tallet. I museumshaven kan man se mere end 40 gamle rosensorter. Quedens Gaard er i øjeblikket lukket for publikum, men er en del af skoletjenesten.

Det Gamle Rådhus er opført før 1496 som handelshus og blev senere indrettet til beboelse. I 1708 blev ejendommen købt af byen til rådhus. I den flotte Borgersal foregår Ribes borgerlige vielser under opsyn af 16-1900-årenes lens- og amtmænd, hvis portrætter hænger på væggene. På trappen hænger tavler med navnene på byens borgmestre siden reformationen i 1536.
Det tidligere Gældsfængsel er nu indrettet til et museum om Ribes lov og ret gennem tiderne. Her kan man se morgenstjerner, bøddelsværd, tommelskruer, rådmandskrus og meget andet. Du kan læse mere om Det gamle rådhus på denne hjemmeside.

Det antikvariske Selskab

Museumsforeningen bag Den antikvariske Samling, som i dag er fusioneret med Esbjerg Museum i Sydvestjyske Museer. Medlemsskab giver blandt andet gratis adgang til museets afdelinger.

Læs mere: www.antikvariskselskab.dk

 

Udgravnings-blog

Eksempel fra bloggen om udgravningen ved Lindegaarden

denne blog har du mulighed for at følge arbejdet med "Lindegaards-udgravningen" ved for Ribe Domkirke. Du kan bl.a. se nogle af de mange fine fund fra gravearbejdet i perioden juni 2008 til marts 2009, ligesom udgravningens historie og resultater vil være at finde på bloggen.

Nyt fra magasinet

Sydvestjyske Museers magasin i Ribe

Arbejdet med at bevare og registrere kulturhistorien på museets magasin i Ribe kan følges på denne blog.

Sydvestjyske Museer • Odins plads 1 • 6760 Ribe • 76 16 39 39 • e-mail